Hvad Ville du Lære Hvis Penge Ikke Var en Faktor?

Kan du huske da du var barn, og folk i din familie stillede dig det gode gamle spørgsmål: ?Hvad vil du gerne være, når du bliver voksen??. Der er en grund til, at det er så populært at stille det spørgsmål til børn. Noget af det handler selvfølgeligt om hvor nuttet det er. Men i høj grad elsker vi voksne bare at se et barn tænke over det, og så fortælle helt ærligt hvad de helst vil lave som voksne. Det er nemlig ret fremmed for en voksen person selv at tænke sådan.

Det er de færreste af os, der har valgt den karriere eller det job vi helst vil lave. Måske startede valget med en passion, men på et eller andet tidspunkt skiftede vores fokus til hvad der ville kunne tjene os nok penge til at overleve. Som barn er der mange ting vi ikke behøver at bekymre os om, og derfor kan vi vælge med hjertet. Der er ikke nogen andre faktorer der spiller ind. Hvis man elsker dyr, så kan det være man gerne vil være dyrlæge. Hvis man er fascineret af rummet, jamen så vil man gerne være astronaut! Og personen der elsker biler, vil gerne være mekaniker eller racerkører.

Jeg synes spørgsmålet bliver endnu mere interessant, når man indser, at børn ikke rigtigt ved hvad det vil sige at arbejde. For dem er alting en eller anden form for leg og læring. Hvis man tager dette lille faktum med sig, så ændrer det lidt betydningen af deres svar. En pige der drømmer om at være dyrlæge snakker ikke om jobbet og arbejdet forbundet med at være dyrlæge. Nej, de snakker om det at være omgivet af dyr, og lære hvordan man passer og plejer dem. Det er læringsprocessen de kan forestille sig, ikke det kedelige og grå arbejde. Hvis du giver et barn en dag i en mekanikers sko, så er det ikke sikkert at han vil sætte pris på det. Men han siger at han gerne vil være mekaniker, fordi det for ham giver et billede af, at være omgivet af biler og lære en masse om dem. Der er stor forskel på at arbejde på en Ford S-Max af interesse og nysgerrighed, og så at gøre det fordi det er ens job, og man ikke bliver betalt hvis man ikke gør det.

Og det bringer os til et interessant spørgsmål. Hvad ville du lære om, hvis du ikke behøv at bekymre dig om penge? Hvis du studerede fordi emnet interesserede dig, og ikke fordi du så det som en måde at sikre en god indkomst på. Når du var færdig med at studere, ville du så arbejde, eller ville du kaste dig ud i at lære noget nyt?